
Sparekassen Danmark inviterer hvert år Hobro Rotary Klub indenfor. Det betyder inspiration, oplæg fra Sparekassen samt information om Sparekassen Danmark Fonden...
24. januar 2025 Sparekassen Danmark inviterede traditionen tro - også i 2025 - indenfor. Regionsdirektør for erhverv Brian Kristiansen holdt et indlæg om ”Rigets tilstand” i Sparekassen Danmark, bl.a. om hvordan de vækster, samtidig med at de interesserer og engagerer sig i kunderne og lokalsamfundet. Efterfølgende kom erhvervskundechef og næstformand i Sparekassen Danmark Fonden, Per Norup Olesen på, og han fortalte om det store vigtige arbejde Fonden gør for de mange foreninger og klubber i lokalsamfundet. Vi sluttede aftenen af med en lækker tre retters menu og hyggelig samvær. Stor tak til Sparekassen Danmark for en rigtig god og flot aften! Klubbens medlemmer fik anledning til at tale med en håndfuld af Sparekassen nøglemedarbejdere, og der blev netværket på kryds og tværs hele aftenen. |