
Det var en meget oplagt borgmester, der skød det nye år i gang til fællesmødet med Rotary Hobro og Rotary Hadsund...
9. januar 2025 Mogens valgte, at tale om to emner: Planer for 25: Campus har fortsat topprioritet, men der er stadig mange udfordringer. Bl.a. kan HEG ikke være bygherre på projektet, som man troede og det finder man først ud af langt henne i forløbet. Der skal bruges omkring 300 mill. til projektet og man forventer, at kan hente mange af dem ind ved fonde. Alle kommuner har et mål om, at få flere borgere til kommunen, dog med undtagelse af Århus og København. I Mariagerfjord kommune betyder det, at man har sat kroner af til en Bosættelseskampagne. En af udfordringerne er, at finde ud af hvordan man får de unge tilbage til kommunen når de er færdige med at studere i de større byer. Fjordstrategien. En strategi som skal skabe noget ensartethed for fjorden. Her er det muligt, at søge om midler til badebroer, saunaer, lettere tilgang til fjorden mv. Kulturelle fyrtårne. Der er fremgang med besøgende til Fyrkat Vikingeborg, særlig en stor stigning i antal af udlændinge som besøger borgen efter den er kommet på Unescos verdensarvsliste. Hærvejsstien. En del af den går gennem går kommunen bl.a. via Vikingeborgen. Kommunen har en drøm om, at flere vælger, at besøge den og samtidigt vælger, at tage cykelstien rundt om fjorden og besøge nogle af de mange spisesteder og andre seværdigheder. Cykelstien forventes færdig i 2025. Økonomi: Det har været svært i 2024. I februar finder man ud af at man ikke kan fortsætte med samme hastighed på anlægssiden, så vil kommunekassen være tom om 18 måneder. Det betød, at byrådet måtte finde ud af hvilke projektor kan udsættes, hvilke kan droppes. Det er aldrig den fedeste øvelse og skulle skuffe nogle borgere. Kommunen er af flere gange lovet udligningskroner af regeringen, men lige så mange gange har regeringen nået frem til, at det kan der ikke blive til af forskellige årsager. Så er 2025 reformernes år. Fra regeringens side er der kommet reformer på flg. områder: Arbejdsmarked-, beskæftigelse-, sundhed-, ældre-, uddannelse-, social- og folkeskolereform samt Grøn 3 partsreform. Dertil kommer der et kommunalvalg i november. Der er ingen forventninger om, at det bliver kedeligt eller tvivl om hvad man skal bruge pengene til i 2025. Efter oplægget var der mulighed for spørgsmål fra salen, der resulterede i en god dialog med borgmesteren om forskellige aktuelle emner. Borgmester slutter af med et citat fra Kongen. Der er en første gang for alting, ligesom der er en sidste gang for alting. Og i dag var det borgmesterens sidste tale i Rotary efter 11 år. Med ønsket om et fantastisk nytår til jer alle… Tina Woods
|
