
Læs eller genlæs Rotary Hobro's 80-års jubilæumsbog i juleferien...
15. december 2024
Hobro Rotary Klub blev stiftet den 2. december 1943. I anledningen af 60-års jubilæet i 2003 udgav klubben et jubilæumsskrift, der omhandlede nogle af klubbens vigtigste milepæle, aktiviteter og indsatser gennem årene. I 2023 valgte klubben at genudgive dette skrift og supplere med en ny bog-halvdel om de seneste 20 års historie i klubben. Resultatet blev en flot samlet jubilæumsbog på over 100 sider med bidrag fra mange af klubbens medlemmer gennem årene.
Bogen findes i trykt form og er udleveret til klubbens medlemmer, og den udleveres også til nye medlemmer som klubben optager løbende. Bogen er også tilgængelig online, hvor den kan læses i digital form.