
Virksomhedsbesøg, sommerafslutning og kædeoverrækkelse...
4. juni 2025
Sommerafslutning 2024-25
Tak er kun et fattigt ord...
60 mennesker valgte i aftes at deltage i klubbens sommerafslutningen i Rotary Hobro. Jeg havde den store fornøjelse at byde indenfor på min egen arbejdsplads DS Gruppen A/S og fortælle om koncernen anno 2025.
Aftenen bød også på mange klub-traditioner, uddeling af anerkendelser (Poul Harris Fellow - PHF), præsidentens aftrædelsestale og afslutningsvis naturligvis kædeoverrækkelsen til næste års præsident Anette Skovlykke Nielsen. Præsident Elect nålen gik til Flemming Koch, som nu står i kø til præsidentposten i 2026/27.
Michael Graversen fremlagde klubbens regnskab. Tak til ham, både for hjælpen hele året med at holde styr på finanserne - og fremlæggelsen af det afsluttede og godkendte regnskab.
PHF blev uddelt til Flemming Koch og Jesper Kjeldbjerg Frederiksen bl.a. for deres store indsats i forhold til klubbens nye hjemmeside og App. De har begge været en uvurderlig støtte for alle medlemmerne i hele processen, været tålmodige og brugt oceaner af tid på projektet.
Kim Knudsen lykkedes også med at overraske mig med den smukkeste tale, jeg længe har modtaget 🤗 Og afslutningsvis overrakte han også mig en "PHF med safir" anerkendelse, som jeg er meget beæret over at modtage.
En rigtig dejlig aften, som jeg med glæde og stolthed vil se tilbage på. Tak for et fantastisk Rotary-år til jer alle, jeg er beæret over at have stået i spidsen for klubben i 2024/25.
Tak er i sandhed kun et fattigt ord...
De bedste hilsner
Tina Woods, præsident i Hobro Rotary Klub 2024/25.
Tina Woods, præsident i Hobro Rotary Klub 2024/25.





