
Rotary x RoundTable x Ladies Circle – Stort succesfuldt fællesmøde...
19. marts 2025
Lisbeth Henricksen fra SEGES Innovation gav et berigende oplæg om fremtidens fødevarer
Det var en sand fornøjelse at byde velkommen til fællesmødet sammen med Kasper Søndberg, Round Table. I dagens anledning var vi en tur på Bramslevgård til en dejlig middag efterfulgt af lækkert kagebord og kaffe, som vi kunne nyde under aftenens oplæg, der med stor indlevelse og ekspertise blev leveret af Lisbeth Henricksen fra SEGES Innovation.
Lisbeth og den øvrige stab i SEGES arbejder med forskningen bag mange af de initiativer, der fremover kommer til at ligge til grund for fødevareproduktionen i Danmark og i resten af verden. Der forskes bl.a. i, hvordan vi kan gøre vores landbrugsproduktion mere klimavenlig – uanset om det drejer sig om korn og afgrøder eller om kød fra kylling, svin og kvæg. Med humor og inspirerende eksempler kom vi langt omkring i Lisbeths præsentation. Og der var også mange gode spørgsmål efterfølgende fra deltagerne fra de forskellige netværk.


Tusind tak for den store opbakning til arrangementet, hvor vi samlet set rundede 60 deltagere.
De bedste hilsner
Tina Woods, præsident i Hobro Rotary Klub 2024/25.