Sendt af Tina Woods

– Tom Madsen fortalte om firmaets historie, værdier og visioner

14. januar 2026

Foredrag om John Frandsen Ejendomsmæglerfirma ved Tom Madsen

 Tom berettede om Ejendomsmæglerfirmet som har eksisteret siden 1995 og i dag tæller 52 lokationer fordelt over Jylland, Fyn og Sjælland, dog uden tilstedeværelse i Storkøbenhavn.
 
Gennem hele sin udvikling har virksomheden haft et stærkt fokus på kultur og værdier, som beskrives som en afgørende forudsætning for både daglig drift og langsigtet succes. Især vægtes bevarelsen af iværksætterånden og en høj grad af arbejdsomhed, også i takt med vækst og øget kompleksitet
Partnerkonceptet blev fremhævet som et centralt element i forretningsmodellen. Her sikrer lokale partnerskaber ejerskab, engagement og ansvar i de enkelte afdelinger, hvilket samtidig udgør fundamentet for kædens fortsatte vækst.
 
Det blev understreget, at virksomheden ikke ser sig selv som en traditionel kæde, men snarere som ét samlet firma med mange afdelinger, hvor samarbejde, fælles værdier og en klar retning er bærende principper
 
Der arbejdes målrettet med værdier og kultur i hele organisationen, herunder respekt for kunden, stærk lokal synlighed og medarbejdere, der tager aktivt ansvar (SJAT).
 

 
Virksomheden har gennem hele sin levetid aldrig haft underskud og har formået at komme styrket gennem kriser, herunder finanskrisen, hvilket tilskrives et engageret lederskab og en fælles vilje til at yde afsavn, når det har været nødvendigt
 
Succeshistorier fra lokale markeder, blandt andet Ebeltoft, blev fremhævet, ligesom anerkendelse i form af gazelleudnævnelser og priser for markedsføring blev nævnt som eksempler på virksomhedens resultater.
Der har ikke været lukninger af afdelinger, men enkelte flytninger.
 
Afslutningsvis blev der peget på udfordringer for kunderne i relation til finansiering, særligt som følge af bankernes praksis og øget finansiel regulering fra Finanstilsynets side.
 
Referat af Anders Graae Rasmussen
 
 
De bedste hilsner
Tina Woods
CICO, WEB og PR
Rotary Hobro 2025/26